Month: November 2018

Interview med Rasmus Lund-med timingen i centrum.

Interview med Rasmus Lund-med timingen i centrum.

Den supertravle og alsidige trommeslager Rasmus Lund kom forbi i studiet hos Kadaboum til en god omgang trommesnak.

Rasmus Lund spiller i dag med følgende grupper/ solister:

Kjeld Lauritsen, afro jam på Mojo, Baun, Nikolaj Bentzons “The New Funk”, Veronica Mortensen samt Michael Bladts “Next Step”.

Afløser tjanser i Tivoli Ensembler, DR Big Band (Cirkus Summarum) plus alle mulige andre! Har gået på MGK og Rytmisk Konservatorium og er netop tilrådt en stilling som slagtøjslærer på Holbæk Kulturskole efter længere tids ansættelse på Rytmisk Center i Kbh.

Hvorfor spiller du trommer? Og er der en underviser, der har haft afgørende betydning for dig?

-Helt klart fordi jeg havde de fedeste lærere og et utroligt dejligt miljø. Jeg gik på Ledøje/ Smørum Musikskole (Nu Egedal Musikskole red.) og har gået på Smørum Friskole. Jeg havde en fantastisk trommelærer, Tom Jensen, der fik tændt mig til at spille trommer lige med det samme. På musikskolen havde vi miniband, harmoniorkester og bigband. Og fordi jeg øvede mig, fik jeg lov til at spille i bigband som 12-13 årig. Vi vandt desuden et bigbandbattle, hvor vi efterfølgende skulle indspille i det daværenede Focus studie (nu The Village red.). 

Hvert år var vi på ture til udlandet, bla USA, Tjekkiet, Tyskland og mange andre steder med bigbandet. Det betød sindssygt meget med de ture, noget der måske ikke er lige så nemt at gøre i dag. Den tid påvirkede hele mit perspektiv på øvning, sammenspil og alt det andet, som jeg laver i dag.

Hvis vi går længere frem, kan jeg nævne Karsten Bagge, der også har haft stor betydning for mig. Det var på MGK, hvor jeg var kørt lidt træt i nogle ting, men med ham startede vi nærmest helt forfra. Det handlede om, hvordan man holder på stikkerne, øver sig og alt det grundlæggende. Senere på konservatoriet havde jeg Jonas Johansen og det havde også kæmpe betydning. Og så var jeg så heldig at have Chad Wackerman, (Frank Zappas gamle trommeslager red.) på et stævne og det var ret vildt at hænge ud med ham en uges tid. Legendarisk med alle hans historier om de gode, gamle dage.

Stilmæssigt spænder du over det meste af skalaen. Men er der en stilart, du hører mest hjemme i?

Min force er nok at jeg kan gå ind i mange forskellige sammenhænge og at jeg kan læse noder. Det er nærmest alsidigheden, jeg lever af. Men alligevel er det nok den mere improviserede musik og jazzen, der ligger mit hjerte nærmest. Men alt kan jo være fedt at spille! Hvis jeg selv sidder og skriver noget musik, bliver det også mere i den moderne jazzede stil. Jazzen er det, der ligger mig nærmest. 

Hvordan er din egen undervisning bygget op?

Hvis man som elev ikke har nogen at spille med, så holder jeg meget fokus på at spille til numre, som eleverne kender. Der er mange positive sider ved at spille til sange, især time. Derudover arbejder vi med hvordan skal man sidde, håndleddene, nodelæsning osv. Måske ikke lige med Stick Control (Af George Lawrence Stone) og rudiments som det første, men det kommer senere.

Med hensyn til trommenoder er det bare noget man skal lære. Og der er din bog Kadaboum rigtig god at bruge til begyndere. Noderne er store og tydelige og systemet går rent ind. Jeg havde en elev, der havde din bog, og han var kommet super langt selv. Layoutet er superfedt og den passer lige til målgruppen. 

Hvordan med sammenspil?

Det er sjovt at have sammenspil, hvor man som underviser er nødt til at forberede sig på instrumenterne. Kæmper selv en del med guitarrollerne! Men det vigtigste er at skalere tingene ned og få alle delene til at fungere sammen. Ikke alle detaljer er lige vigtige i den sammenhæng, det er helheden.

Hvordan opfatter du trommeslagerens rolle i musikken?

Der er jo nogle gennemgående ting. Det er jo klart at man er en “timekeeper”. Man skal på en eller anden måde lægge fundamentet og sørge for at de andre musikere føler sig trygge. Ens “time” er trommeslagerens DNA. Og hvis det bare swinger hos trommeslageren, så lyder hele bandet jo godt. Så kan det næsten ikke gå galt!

Og så handler det om ikke at gå i vejen for de andre eller overspille sin rolle i musikken. Det kan man godt komme til, og så hvis man hører en optagelse, bagefter, kan man godt lige tænke: “jeg skulle ikke have lavet det fill der!”

Hvad er det musik kan, som gør at vi holder fast i det, selvom vi har maskiner til det meste arbejde i dag?

Ja, det er jo startet for mange år siden for os trommeslagere med LinnDrum for snart 40 år siden. Jeg opfatter samspillet med computere som vildt spændende. Der er så meget potentiale i maskinerne. Og maskinerne kommer ikke til at kunne være kreative på samme måde som os mennesker endnu. Måske om 100 år? Interplay er menneskeligt, det er jo det, vi kan.

Og så har man jo stadig den helt økologiske musik med feks The Band og Little Feat, der er så fedt. Man vender altid tilbage til det, og tænk at det er lavet før Pro Tools, click og alle de andre hjælpemidler. Det er desuden ret øv med de bands, der lyder som på pladen. Deciderede tracktunge grupper. Det fjerner sig fra musik. Det bliver serveret klinisk og uden spræl. Modsætningen i dag er nok tendensen med feks Snarky Puppy og Vulfpeck og den nyere fusionsfunk, der i den grad har fokus på musikerne og lader dem komme til orde på deres præmisser. Men et click kan sagtens være et vigtigt værktøj både i studiet og på teatre feks. 

Hvilket grej kan du bedst lide at spille på?

JA! Lad os snakke grej! Jeg har et gammelt Slingerland fra ’63, som jeg købte af Karsten Bagge tilbage i 0’erne. ( Str. 22”, 12”, 16”). Det har stået i et studie i Memphis, så det er en del af musikhistorien. 

Det, jeg bruger mest er et Mapex Saturn 4, (18”, 10”, 12”, 14”). Jeg manglede et 18” sæt og Søren Frost sagde at jeg lige skulle tjekke Drum City ud i Århus. Og så prøvede jeg det, og det var fantastisk! De er bare voldfede, de trommer! Jeg kan spille det meste på dem: rock, jazz, fusion osv. Man kan faktisk hive masser af bund ud af en 18”. 

Af lilletrommer spiller jeg på en Ludwig messing og så har jeg en Retrosonic Black Panther Mapex i træ, valnød i 11 lag, meget bastant, men den lyder virkelig godt og er meget alsidig. Med hensyn til bæknerne er det en meget blandet landhandel. Jeg er desuden rigtig glad for at komme i Drumstick og Slagtøjscenteret, der er nogle super fede trommebutikker, ligesom Drumcity.

Apropos Søren Frost, så har han også haft stor betydning for dig? 

Ja. Søren Frost mødte jeg fordi jeg tog nogle dispositions timer med ham på Rytmekons, det var vist på mit 4. år og det var fedt, fordi han er så passioneret omkring det han kan lide at spille, og så selvfølgelig fordi han er mega dygtig. I 2009 skrev han og spurgte om jeg havde lyst til at spille Cirkus Summarum sammen med ham, det var super fedt at få lov til, og det er fedt når ens tidligere lærer ringer og spørger om man har lyst til at afløse for ham. Det har jeg også oplevet en del med Tom Jensen, min første lærer i Smørum, som også har sendt virkelig meget arbejde videre til mig igennem årene. Så de to skylder jeg meget. Søren er udover at være en overskuds musiker også i den grad et overskudsmenneske. Og det har været meget inspirerende at opleve ham gå igennem en voldsom trafikulykke med totalt oprejst pande og nærmest komme endnu stærkere ud på den anden side.

Hvad motiverer dig i det daglige?

Dygtiggørelse. At blive bedre. Simpelthen at kunne udfolde mig på instrumentet. At finde flere måder at udfolde mig. At skulle tjekke ting ud er også inspirerende, især når man skal spille det sammen med andre og være forberedt. At kunne mærke udviklingen i mit spil.

Her siger Søren Jensen og Kadaboum tak til Rasmus Lund for en dejlig snak om trommer, gode historier, oplevelser og masser af god kaffe.

Fotos af Frank Nielsen.