Author: admin

Musik, musik, musik! Interview med Morten Hellborn.

Musik, musik, musik! Interview med Morten Hellborn.

Interview med trommeslageren Morten Hellborn.

Morten Hellborn kom forbi Kadaboum studiet på Heimdalsgade til en god kop kaffe, hvor vi fik en lang snak om trommer, rollen som sideman og om hvordan man tackler det hårde turnéliv på den fede måde.

Hvem og hvad spiller du med lige nu?

-Jeg spiller med lidt forskellige navne i øjeblikket. Jeg har lige været på turné i Australien med Aqua, og så spiller jeg med Electric Guitars, Anne Linnet og Jada.”

Hvorfor spiller du trommer? Og er der en underviser, der har haft afgørende betydning for dig?

-Jeg har slået på alt, altså virkelig alt, siden jeg var helt lille. Både min mor og min far var musikere og havde band sammen, så det er kommet meget naturligt. Når vi skulle på ferie, var det første der skete at jeg blev placeret med en masse spande og ting jeg kunne spille på, og så kunne de andre få fred til at pakke ud. Da jeg var 5 år fik jeg et trommesæt, der var bare ingen vej udenom. Vi boede i rækkehus på det tidspunkt, og vi fik lavet en aftale med naboerne om at jeg bare skulle spørge om lov, så kunne jeg spille løs.

Det var et gammelt Maxtone sæt med stortromme, sidetom, lilletromme og hihat. Så har jeg været meget bandorienteret som ung, lidt doven og fik ikke rigtigt øvet mig, mest til bånd derhjemme. Ikke noget med noder eller noget som helst, selvom jeg gik i musikskole. Altid bare spille, spille, spille.

På et tidspunkt var jeg på Brundby Rockhotel til en lydmandskonference for DR lydfolk. Det var med Tue West, lidt før han kom frem som solokunstner. Jeg kunne slet ikke følge med, det hele føltes enormt tungt, og de andre var meget bedre end mig. Og jeg indså, at hvis jeg virkelig ville det her, måtte jeg gøre noget alvorligt.

Efter den oplevelse kontaktede jeg min tidligere lærer, Rasmus Grosell, som jeg havde haft på Dragør Musikskole. Jeg sagde: “Rasmus, hjælp! Du må give mig et eller andet”. Og så fik jeg så meget stof med hjem, som jeg efterfølgende brugte fire år på at indøve. Det var mest teknik og koordinationsøvelser påøvepad osv. Og allerede efter en uge var der sket ufatteligt meget.

Hvilken alder havde du her?

-På det tidspunkt var jeg 21 år gammel, egentlig ret gammel. Men det er ikke sådan at jeg fortryder noget, jeg har haft en fed ungdom, hvor jeg har spillet så meget musik, og måtte bare indhente teknikken lidt senere. Jeg ville helst bare komme med en Mr. Big plade og så snakke musik med Rasmus Grosell!

Min karriere gik for alvor igang med en Mike Tramp turné i 2009 sammen med Søren Andersen, som havde hyret Marco Mendoza og Tommy Aldridge til en plade indspilning med Oliver Weers. Og jeg nailede den til audition og fik jobbet og kom med på turneen.

Og da Mike Tramp senere skulle indspille og på turné, var jeg med på holdet. Derefter ringede Marcus Winther-John om jeg ville med hos Peter Belli, og Dúne jobbet kom så derefter. Og når folk hører at man er ude, så kommer det næste job.

Hvilke stilarter tiltaler dig mest?

-Jeg er rimeligt altædende. Alt indenfor pop, rock og folk er hverdagskost for mig. Har aldrig spillet så meget jazz, det har jeg ikke begået mig i. Men hvis sangen er god, så skal det nok kunne lade sig gøre. Det er mit motto. I byen går jeg for at være rocktrommeslager, og det er jeg jo nok også i bund og grund. Det er i hvert fald der, jeg er startet. Men jeg elsker alligevel at spille lavt på trommerne og er generelt meget åben for al slags musik.

De gange, jeg har hørt dig har du optrådt meget disciplineret, for bandet, helheden og meget musikalsk. Har du en idé om din approach, kan man sætte ord på den?

-Har jeg mon det? Godt spørgsmål. Jeg lytter jo helt vildt meget. Jeg tænker ikke. Er det nødvendigt kun at spille bord og stol i lang tid, så er det rigeligt. Og træffer man et skævt valg, så kan jeg finde på at holde ved og se, hvad der sker. Men jeg tænker som sagt ikke over det, men det har jeg jo nok gjort tidligere. Det er kommet meget af bare at lytte, feks til Steve Jordan som spiller med John Mayer. Han er et stort forbillede for mig. Hele det minimalistiske univers tiltaler mig, og der kan ligge dynamik mange steder i musikken, og hvis vi bare gør vores bag sættet, kan de andre få lov til at udfolde sig i en tryg ramme. Det handler om at have en god teknik, noget “range” og ellers er det musikforståelse.

Underviser du selv?

-Kun lidt, mest når folk spørger. Men jeg synes det er sjovt med de unge kons-studerende, der har brugt deres dispositionstimer sammen med mig. Det sjove er at vi ikke spiller så meget, vi snakker rigtigt meget musik og musikforståelse. Vi lytter feks på hvad de spiller på og analyserer deres spil. Det er meget spændende, især hvis der er et forløb som feks med Frederik Håkonssen. Det kører for ham nu, og jeg synes det er mega fedt at give opgaver videre til ham. Jeg ved at han løser det og har ja-hatten på hver gang.

Hvad motiverer dig i det daglige?

-Det er generelt musikken i sig selv, at være til stede, men også at se frem til jobs, det giver motivation. Bare det at kigge i kalenderen og se frem til jobbet om fredagen kan virkelig tænde mig.

Hvordan forbereder du dig til alle dine forskellige jobs?

-Jeg skriver aldrig noget ned til de faste gigs, heller ikke hvis der er lang pause mellem vores jobs. Men det gør jeg selvfølgelig, hvis der er tale om en afløsertjans. Jeg har virkelig en god formhukommelse. Og jeg synger meget kor, så hvis jeg kan synge sangen, kan jeg også spille den. Men hvis der er gået noget tid, kan jeg finde på at sætte pladen på, så jeg komme ind i en vibe. Det bliver mere en mental øvelse, og lige nu skal vi til at øve Jada op, så det er en god måde at skifte tangent på. Da jeg feks. havde Drop Inn tjansen, satte jeg altid John Mayer på om dagen. Det gav en super god vibe.

Du er vist også glad for elektronikken i musikken?

Ja, jeg bruger min Roland SPD flittigt, både med Anne Linnet og Jada. I dag kan man ikke have et seriøst trommejob i pop og rock uden at skulle have den med. Og jeg lærer noget nyt om den hver gang! Både til snare, triggede lilletrommer og underlige lyde. Men også til akkorder og klange som noget helt nyt. Det er sjovt! Det er en fed hybrid og nogle gange blander jeg en dyb lilletromme med en høj klang eller sætter distortion på tingene.

Hvordan med programmerede trommetracks, hvordan har du det med det?

-Jeg har prøvet en gang at skulle indspille trommer efter en demo. Der var jeg nødt til at sige: “det der kan ikke spilles, det er umuligt. Der er noget med stickingen, der ikke passer” og så måtte vi findeen anden vej. Men jeg synes generelt det er sjovere med triggere og SPD’en, så man selv spiller tingene, i stedet for at sidde og vente.

Hvordan har du det med turnelivet generelt?

-Jeg elsker det helt vildt meget! Både i Danmark og i udlandet. Jeg hygger mig og ser frem til alle turene. Man oplever altid noget, og hvis jeg kunne turnere hver dag, ville jeg gøre det. De fleste jeg kender, hader det, men jeg slapper bare af. Gearer helt ned når jeg kan sidde og kigge ud ad vinduet med høretelefoner på. Jeg mangler dog stadig sådan en busturné, der varer i tre måneder, det kunne jeg virkelig godt tænke mig at prøve. Ved godt at det ikke er alle, der har det sådan. Men jeg elsker virkelig at være på turné!

Hvilke værdier sætter du højt hos andre musikere?

-De samme som jeg selv har. Lad os få sangen til at fungere. Lyt! Vi er fælles om det. Så skal du nok få din solo. Lad os mødes her og få det til at fungere. På den måde får vi det godt, publikum får det godt og lydmanden smiler. Det er jo en teamsport. Især det her sideman-univers. Anne Linnet bruger udtrykket at det hele skal være mere “mature!” Man skal mene det, og jeg kan sagtens følge det. Det er lidt svært at forklare, men det er en indstilling.

Hvad er det fedeste ved at være musiker?

-Der følger mange fede oplevelser med. Jeg får lov til at spille mange forskellige genrer, der er stilistisk ret langt fra Aqua til Electric Guitars og så til Jada feks. Og så får jeg mulighed for at spille sammen med mine rigtig gode venner. Det er nogle mennesker, jeg sætter meget højt. Jeg tænker ikke så meget over kroner og øre, hvis jobbet lyder interessant. Det vigtige for mig er at spille god musik.

Jeg har desuden lært mig selv at blive god til at holde fri i en periode, to måneder feks, hvis jeg har haft travlt i længere tid. Og når jeg har holdt fri, kan jeg mærke at jeg nærmest spiller bedre. Det er vigtigt at restituere sig en gang imellem. Især i en branche, hvor det flyder med alkohol og fester.

Hvordan med fremtiden, kan du se dig selv spille musik fra nu af og til du ikke kan mere? Eller har du andre idéer til, hvordan du skal leve fremover?

-Jeg kommer helt sikkert til at spille musik til jeg dør, men jeg er begyndt at lave noget arbejde som tourmanager, hvilket jeg faktisk gør for Anne Linnet lige nu. Og det føles lidt som at spille musik, hvis man kigger på planlægningen og det med at være på forkant med tingene. Det handler også om at kunne sætte et godt hold sammen med de helt rigtige mennesker til jobbet. Det synes jeg er sjovt og meningsfuldt og det giver en ro, at jeg ved at der er styr på tingene. Heldigvis har jeg også mulighed for at spille med nogle af de yngre musikere, med Jada blandt andet, og de synes også at det er interessant at spille med en som mig. Så på den måde foregår der en udveksling på tværs af generationerne, og det er super vigtigt.

Hvilket grej spiller du på i øjeblikket?

Jeg har jo en aftale med Silverstar serien fra Tama, og de lyder utroligt godt. Og Zildjian på bækkenfronten. Det er ikke Tamas topserie, men jeg elsker at stemme mine trommer og får altid den fede lyd ud af dem. Jeg stemmer altid mit bundskind uhæmmet højt op på lilletrommen feks. Og så kan jeg gøre næsten hvad som helst med topskindet. Så har jeg fire gamle Slingerland sæt, men dem spiller jeg ikke på så tit, kun i studiet. Og feks på Drop Inn kan jeg finde på at bruge et gammelt Pearl sæt, jeg købte for 2000 kr, men det lyder fremragende. Jeg havde DW spons før, men importen røg til Tyskland og det blev lidt for avanceret derefter. Grunden til at jeg skiftede til Tama var at mit store forbillede Pat Torpey fra Mr Big spillede på dem, så det har altid været en drøm for mig at spille på lige det mærke. Det fede med Tama er at jeg feks kan få et SLP sæt til Anne Linnet turen og et blåt sæt til Aqua. Nogle gange er det det visuelle, der er i fokus, og sættene virker bare.

Her løb vi tør for kaffe og bånd, men tak til Morten Hellborn for en dejlig snak! Mvh Søren, Kadaboum.

Velkommen til Cymbalone som ny forhandler af Kadaboum.

Velkommen til Cymbalone som ny forhandler af Kadaboum.

Cymbalone.dk er en supertjekket hjemmeside, der bla. fører Anatolian bækkener, Drumgear lilletrommer, stikker samt diverse trommetilbehør i mange kategorier. Og nu også Kadaboum trommebogen!

Hold godt øje med deres bundles, der især vil henvende sig til begyndere med stikker, øveplader og trommenoder.

Velkommen i klubben!

SJ, Kadaboum.


Så er Kadaboum udkommet i engelsk udgave.

Så er Kadaboum udkommet i engelsk udgave.

Nu er det muligt at hente Kadaboum trommebogen i engelsk udgave på iBooks. Prisen er 79,00 kroner. Planen er at der løbende vil komme youtube videoer på engelsk, der kan understøtte udgivelsen.

Du kan finde bogen her:

https://itunes.apple.com/dk/book/kadaboum/id1454102771?l=da&mt=11

Hvis du hellere vil have den danske:

https://itunes.apple.com/dk/book/kadaboum/id1105841055?l=da&mt=11

Picture of Kadaboum on iBooks/ iTunes.
http:// https://itunes.apple.com/dk/book/kadaboum/id1454102771?l=da&mt=11
Interview med Rasmus Lund-med timingen i centrum.

Interview med Rasmus Lund-med timingen i centrum.

Den supertravle og alsidige trommeslager Rasmus Lund kom forbi i studiet hos Kadaboum til en god omgang trommesnak.

Rasmus Lund spiller i dag med følgende grupper/ solister:

Kjeld Lauritsen, afro jam på Mojo, Baun, Nikolaj Bentzons “The New Funk”, Veronica Mortensen samt Michael Bladts “Next Step”.

Afløser tjanser i Tivoli Ensembler, DR Big Band (Cirkus Summarum) plus alle mulige andre! Har gået på MGK og Rytmisk Konservatorium og er netop tilrådt en stilling som slagtøjslærer på Holbæk Kulturskole efter længere tids ansættelse på Rytmisk Center i Kbh.

Hvorfor spiller du trommer? Og er der en underviser, der har haft afgørende betydning for dig?

-Helt klart fordi jeg havde de fedeste lærere og et utroligt dejligt miljø. Jeg gik på Ledøje/ Smørum Musikskole (Nu Egedal Musikskole red.) og har gået på Smørum Friskole. Jeg havde en fantastisk trommelærer, Tom Jensen, der fik tændt mig til at spille trommer lige med det samme. På musikskolen havde vi miniband, harmoniorkester og bigband. Og fordi jeg øvede mig, fik jeg lov til at spille i bigband som 12-13 årig. Vi vandt desuden et bigbandbattle, hvor vi efterfølgende skulle indspille i det daværenede Focus studie (nu The Village red.). 

Hvert år var vi på ture til udlandet, bla USA, Tjekkiet, Tyskland og mange andre steder med bigbandet. Det betød sindssygt meget med de ture, noget der måske ikke er lige så nemt at gøre i dag. Den tid påvirkede hele mit perspektiv på øvning, sammenspil og alt det andet, som jeg laver i dag.

Hvis vi går længere frem, kan jeg nævne Karsten Bagge, der også har haft stor betydning for mig. Det var på MGK, hvor jeg var kørt lidt træt i nogle ting, men med ham startede vi nærmest helt forfra. Det handlede om, hvordan man holder på stikkerne, øver sig og alt det grundlæggende. Senere på konservatoriet havde jeg Jonas Johansen og det havde også kæmpe betydning. Og så var jeg så heldig at have Chad Wackerman, (Frank Zappas gamle trommeslager red.) på et stævne og det var ret vildt at hænge ud med ham en uges tid. Legendarisk med alle hans historier om de gode, gamle dage.

Stilmæssigt spænder du over det meste af skalaen. Men er der en stilart, du hører mest hjemme i?

Min force er nok at jeg kan gå ind i mange forskellige sammenhænge og at jeg kan læse noder. Det er nærmest alsidigheden, jeg lever af. Men alligevel er det nok den mere improviserede musik og jazzen, der ligger mit hjerte nærmest. Men alt kan jo være fedt at spille! Hvis jeg selv sidder og skriver noget musik, bliver det også mere i den moderne jazzede stil. Jazzen er det, der ligger mig nærmest. 

Hvordan er din egen undervisning bygget op?

Hvis man som elev ikke har nogen at spille med, så holder jeg meget fokus på at spille til numre, som eleverne kender. Der er mange positive sider ved at spille til sange, især time. Derudover arbejder vi med hvordan skal man sidde, håndleddene, nodelæsning osv. Måske ikke lige med Stick Control (Af George Lawrence Stone) og rudiments som det første, men det kommer senere.

Med hensyn til trommenoder er det bare noget man skal lære. Og der er din bog Kadaboum rigtig god at bruge til begyndere. Noderne er store og tydelige og systemet går rent ind. Jeg havde en elev, der havde din bog, og han var kommet super langt selv. Layoutet er superfedt og den passer lige til målgruppen. 

Hvordan med sammenspil?

Det er sjovt at have sammenspil, hvor man som underviser er nødt til at forberede sig på instrumenterne. Kæmper selv en del med guitarrollerne! Men det vigtigste er at skalere tingene ned og få alle delene til at fungere sammen. Ikke alle detaljer er lige vigtige i den sammenhæng, det er helheden.

Hvordan opfatter du trommeslagerens rolle i musikken?

Der er jo nogle gennemgående ting. Det er jo klart at man er en “timekeeper”. Man skal på en eller anden måde lægge fundamentet og sørge for at de andre musikere føler sig trygge. Ens “time” er trommeslagerens DNA. Og hvis det bare swinger hos trommeslageren, så lyder hele bandet jo godt. Så kan det næsten ikke gå galt!

Og så handler det om ikke at gå i vejen for de andre eller overspille sin rolle i musikken. Det kan man godt komme til, og så hvis man hører en optagelse, bagefter, kan man godt lige tænke: “jeg skulle ikke have lavet det fill der!”

Hvad er det musik kan, som gør at vi holder fast i det, selvom vi har maskiner til det meste arbejde i dag?

Ja, det er jo startet for mange år siden for os trommeslagere med LinnDrum for snart 40 år siden. Jeg opfatter samspillet med computere som vildt spændende. Der er så meget potentiale i maskinerne. Og maskinerne kommer ikke til at kunne være kreative på samme måde som os mennesker endnu. Måske om 100 år? Interplay er menneskeligt, det er jo det, vi kan.

Og så har man jo stadig den helt økologiske musik med feks The Band og Little Feat, der er så fedt. Man vender altid tilbage til det, og tænk at det er lavet før Pro Tools, click og alle de andre hjælpemidler. Det er desuden ret øv med de bands, der lyder som på pladen. Deciderede tracktunge grupper. Det fjerner sig fra musik. Det bliver serveret klinisk og uden spræl. Modsætningen i dag er nok tendensen med feks Snarky Puppy og Vulfpeck og den nyere fusionsfunk, der i den grad har fokus på musikerne og lader dem komme til orde på deres præmisser. Men et click kan sagtens være et vigtigt værktøj både i studiet og på teatre feks. 

Hvilket grej kan du bedst lide at spille på?

JA! Lad os snakke grej! Jeg har et gammelt Slingerland fra ’63, som jeg købte af Karsten Bagge tilbage i 0’erne. ( Str. 22”, 12”, 16”). Det har stået i et studie i Memphis, så det er en del af musikhistorien. 

Det, jeg bruger mest er et Mapex Saturn 4, (18”, 10”, 12”, 14”). Jeg manglede et 18” sæt og Søren Frost sagde at jeg lige skulle tjekke Drum City ud i Århus. Og så prøvede jeg det, og det var fantastisk! De er bare voldfede, de trommer! Jeg kan spille det meste på dem: rock, jazz, fusion osv. Man kan faktisk hive masser af bund ud af en 18”. 

Af lilletrommer spiller jeg på en Ludwig messing og så har jeg en Retrosonic Black Panther Mapex i træ, valnød i 11 lag, meget bastant, men den lyder virkelig godt og er meget alsidig. Med hensyn til bæknerne er det en meget blandet landhandel. Jeg er desuden rigtig glad for at komme i Drumstick og Slagtøjscenteret, der er nogle super fede trommebutikker, ligesom Drumcity.

Apropos Søren Frost, så har han også haft stor betydning for dig? 

Ja. Søren Frost mødte jeg fordi jeg tog nogle dispositions timer med ham på Rytmekons, det var vist på mit 4. år og det var fedt, fordi han er så passioneret omkring det han kan lide at spille, og så selvfølgelig fordi han er mega dygtig. I 2009 skrev han og spurgte om jeg havde lyst til at spille Cirkus Summarum sammen med ham, det var super fedt at få lov til, og det er fedt når ens tidligere lærer ringer og spørger om man har lyst til at afløse for ham. Det har jeg også oplevet en del med Tom Jensen, min første lærer i Smørum, som også har sendt virkelig meget arbejde videre til mig igennem årene. Så de to skylder jeg meget. Søren er udover at være en overskuds musiker også i den grad et overskudsmenneske. Og det har været meget inspirerende at opleve ham gå igennem en voldsom trafikulykke med totalt oprejst pande og nærmest komme endnu stærkere ud på den anden side.

Hvad motiverer dig i det daglige?

Dygtiggørelse. At blive bedre. Simpelthen at kunne udfolde mig på instrumentet. At finde flere måder at udfolde mig. At skulle tjekke ting ud er også inspirerende, især når man skal spille det sammen med andre og være forberedt. At kunne mærke udviklingen i mit spil.

Her siger Søren Jensen og Kadaboum tak til Rasmus Lund for en dejlig snak om trommer, gode historier, oplevelser og masser af god kaffe.

Fotos af Frank Nielsen.

Interview med Adam Winberg-en af DK’s travle trommeslagere.

Interview med Adam Winberg-en af DK’s travle trommeslagere.

Adam Winberg live
Adam Winberg, Kadaboum ambassadør 2018

Adam Winberg spiller i dag med Mathilde Falch, Julie Maria, Death Valley Sleepers, Lost Weekend og Syvende Søn samt en masse afløsertjanser af vidt forskellig karakter. Adam er uddannet på musikkonservatoriet i Odense og har indtil for nylig undervist på Odense Musikskole.

Kadaboums udsendte møder Adam Winberg hjemme hos ham selv i villaen i Brønshøj.

Med en god kop kaffe i kruset foran os, starter snakken om musikken, livet i al almindelighed og med trommerne som det indlysende omdrejningspunkt.

Hvorfor spiller du trommer?

Adam: Ved det egentlig ikke. Men det er jo det fedeste at lave. Det er sjovt, og jeg prøver faktisk på at fastholde idéen om at det skal være sjovt fremfor en levevej, selvom det jo er min

professsion. Og så er det jo fantastisk at være ude at spille; man kan give folk store oplevelser og samtidig lave lige det, man bedst kan lide.

Kan du huske, hvorfor du startede?

Ja. Min far spillede bas, især da jeg var yngre. Han havde et fusionsband, og nogle gange  spillede de fusion i kælderen hos os. Det var lettere avantgardistisk. På et tidspunkt fik jeg mulighed for at spille med dem, og det var en kæmpe oplevelse.

Er der noget med at du har et specielt forhold til The Beatles?

Ja! Beatles hørte jeg allerede i børnehaveklassen. Kan tydeligt huske det. Det har altid været naturligt for mig at lytte til dem. Jeg fik overspillet Revolver pladen da jeg var 5-6 år gammel, husker især “Tomorrow never knows”. Og så er der Ringo’s beat i Ticket to Ride. Det er min arv.

Er der andre bands eller trommeslagere end Ringo, der har haft stor betydning for dig?

Ja, grunge kom jo frem i 1990’erne og de fleste bands dengang havde rigtig gode trommeslagere. Derudover kan jeg da nævne Led Zeppelins John Bonham og Mitch Mitchell fra Jimi Hendrix’ band.

Frank Zappa og Miles Davis havde jo også altid de fedeste folk med, så det har været de klassiske rock/ jazz/ fusionbands, der spillede den største rolle for mig.

Og nu er det sådan når man hører de kunstnere i dag, begynder man at høre funktionerne i musikken. Man genopdager musikken i 3D, og det er vildt fedt.

Hvordan opfatter du musikverdenen i dag kontra for 20-25 år siden?

Da vi var yngre, dvs før internettet, skulle man jo på musikbiblioteket for at få nogle nye input.

Generelt kan det siges at musik i dag er blevet noget, de fleste med en computer (eller en tlf. for den sags skyld) kan kaste sig over. Det er ikke længere et must at kunne spille et instrument, idet teknologien gør det muligt at “skabe” musik uden deciderede instrumentale færdigheder. Det gør at meget af nutidens popmusik kommer til at lyde strømlinet, ucharmerende og ufarligt. Desuden er det oftest en solist man lægger ører til. En solist som ofte har taget 50 takes på vokalen så produceren kan lave en “fejlfri” fremførelse. Førhen var det bands som havde stået i timevis i øvelokalet inden de gik i studiet og gjorde “deres” ting.

Jeg holder generelt af håndspillede plader, hvor fejl og mangler er med til at gøre musikken charmerende, farlig og intens på en helt anden måde, end hvis man ved et tryk på en mus kan få guitaren til at stemme helt perfekt.

Generelt er trommernes rolle i popmusikken blevet erstattet af samples og midilyd. Det er, i min optik, trist da jeg som lytter savner at høre et menneskeligt bud på, hvordan trommestemmen skal fremføres

Hvordan benytter du Kadaboum trommebogen?

Kadaboum er som trommebog et rigtig godt koncept. Det virker super godt med dødningehovederne, der giver små tips og idéer. Eleverne kan nemlig selv gå videre med opgaverne og på den måde gøre det til deres eget projekt.

Kadaboum er også rimelig logisk bygget op, hvilket bevirker at eleverne bliver dygtige nodelæsere.

Hele konceptet med QR-koderne er også bare super godt lavet. Godt med en grundbog, der fænger eleverne med lidt humor og at man trigger noget selvstændighed hos eleverne.

Kaffen er drukket og snakken bevæger sig derefter rundt i alle mulige afkroge, inden vi lister ned i Adams kælder og tjekker de nye Gretsch trommer ud, som han har fået i sponsorat. Det var en herlig dag!

Skrevet af Søren Jensen, 6.8.2018.

Interview med Morten Hyldahl-en alsidig og erfaren trommeslager

Interview med Morten Hyldahl-en alsidig og erfaren trommeslager

Interview med trommeslager Morten Hyldahl.

Nybagt Kadaboum-ambassadør, der pt. spiller for The White Album, Asger Techau og Copenhagen Collaboration.

Har bla. spillet med følgende bands/ solister: CODY, Jacob Bellens, Alcoholic Faith Mission, Hjalmer, Twins Twins, Fløjl, Nicolai Munch-Hansen, She`s A Sailor, Jacob Andersskov, Far Away From Fiji, Manuela Lærke, Forbandede Ungdom og Brödre.

Jeg møder trommeslageren Morten Hyldahl på Café Mandela på Vesterbro i København en mandag i april, lige inden den traditionelle mandagsjam starter. Snakken går livligt allerede fra starten om trommer, musikalske erfaringer og almene livsbetragtninger.

Hvad fik dig til at spille trommer helt fra starten af?

-Jeg er født i 1982 og vokset op på kroen i Snedsted i Thy. Her kom der mange musikere forbi, og det satte et stort præg på min opvækst. Musikken og trommerne var desuden det område, jeg havde nemmest ved at gøre mig bemærket på, og da jeg kom på efterskole i Vester Thorup, var det indlysende at det var musikken, det skulle handle om. Den identitet, der er forbundet med musikken passede perfekt til mig som person.

Hvordan kom du videre med din musikalske udvikling?

-Efter jeg havde gået på MGK i Aalborg, studerede jeg trommer hos Emil de Waal og Shawn Pelton (i USA, red), og det er siden blevet til mange turnéer og indspilninger i ind- og udland. 

Er nu bosat i København og spiller med mange forskellige solister og bands, hvoraf langt det meste er original musik med super dygtige folk. Jeg har altid været heldig med at spille med folk, der var mere erfarne, og som jeg derved kunne lære en masse nyt fra.

Kan du nævne andre trommeslagere, der har inspireret dig?

-Ja, helt klart! Jeg vil fremhæve Jim Keltner, Brian Blade, Alex Riel, Levon Helm og Billy Higgins, det er de helt store trommeslagere for mig. De har det til fælles at deres bevidsthed om time skinner tydeligt igennem, og så tilfører de altid musikken noget unikt. De er altid hamrende musikalske i deres spil.

Du underviser jo også i trommer og er for nylig begyndt at bruge Kadaboum i din egen undervisning. Kan du fortælle, hvad du synes om bogen?

-Ja, jeg underviser både privat og som afløser på Stevns Musikskole samt Rytmisk Center. Primært er Kadaboum et nyttigt redskab til de unge elever pga den relativt store nodeskrift og progressionen. Der er jo masser af beats og man får hurtigt brugt hele sættet, især i forbindelse med kompositionerne.

Jeg bruger også de forskellige tips og idéer til eleverne. Og bare det med at fjerne 1-slaget i stortrommen kan nogle gange være en svær øvelse for eleverne. 

Du kan se en video med Morten her:

Foto af Daniel Buchwald.

Af Søren Jensen, maj 2018