Interview med trommeslageren Morten Hellborn.

Morten Hellborn kom forbi Kadaboum studiet på Heimdalsgade til en god kop kaffe, hvor vi fik en lang snak om trommer, rollen som sideman og om hvordan man tackler det hårde turnéliv på den fede måde.

Hvem og hvad spiller du med lige nu?

-Jeg spiller med lidt forskellige navne i øjeblikket. Jeg har lige været på turné i Australien med Aqua, og så spiller jeg med Electric Guitars, Anne Linnet og Jada.”

Hvorfor spiller du trommer? Og er der en underviser, der har haft afgørende betydning for dig?

-Jeg har slået på alt, altså virkelig alt, siden jeg var helt lille. Både min mor og min far var musikere og havde band sammen, så det er kommet meget naturligt. Når vi skulle på ferie, var det første der skete at jeg blev placeret med en masse spande og ting jeg kunne spille på, og så kunne de andre få fred til at pakke ud. Da jeg var 5 år fik jeg et trommesæt, der var bare ingen vej udenom. Vi boede i rækkehus på det tidspunkt, og vi fik lavet en aftale med naboerne om at jeg bare skulle spørge om lov, så kunne jeg spille løs.

Det var et gammelt Maxtone sæt med stortromme, sidetom, lilletromme og hihat. Så har jeg været meget bandorienteret som ung, lidt doven og fik ikke rigtigt øvet mig, mest til bånd derhjemme. Ikke noget med noder eller noget som helst, selvom jeg gik i musikskole. Altid bare spille, spille, spille.

På et tidspunkt var jeg på Brundby Rockhotel til en lydmandskonference for DR lydfolk. Det var med Tue West, lidt før han kom frem som solokunstner. Jeg kunne slet ikke følge med, det hele føltes enormt tungt, og de andre var meget bedre end mig. Og jeg indså, at hvis jeg virkelig ville det her, måtte jeg gøre noget alvorligt.

Efter den oplevelse kontaktede jeg min tidligere lærer, Rasmus Grosell, som jeg havde haft på Dragør Musikskole. Jeg sagde: “Rasmus, hjælp! Du må give mig et eller andet”. Og så fik jeg så meget stof med hjem, som jeg efterfølgende brugte fire år på at indøve. Det var mest teknik og koordinationsøvelser påøvepad osv. Og allerede efter en uge var der sket ufatteligt meget.

Hvilken alder havde du her?

-På det tidspunkt var jeg 21 år gammel, egentlig ret gammel. Men det er ikke sådan at jeg fortryder noget, jeg har haft en fed ungdom, hvor jeg har spillet så meget musik, og måtte bare indhente teknikken lidt senere. Jeg ville helst bare komme med en Mr. Big plade og så snakke musik med Rasmus Grosell!

Min karriere gik for alvor igang med en Mike Tramp turné i 2009 sammen med Søren Andersen, som havde hyret Marco Mendoza og Tommy Aldridge til en plade indspilning med Oliver Weers. Og jeg nailede den til audition og fik jobbet og kom med på turneen.

Og da Mike Tramp senere skulle indspille og på turné, var jeg med på holdet. Derefter ringede Marcus Winther-John om jeg ville med hos Peter Belli, og Dúne jobbet kom så derefter. Og når folk hører at man er ude, så kommer det næste job.

Hvilke stilarter tiltaler dig mest?

-Jeg er rimeligt altædende. Alt indenfor pop, rock og folk er hverdagskost for mig. Har aldrig spillet så meget jazz, det har jeg ikke begået mig i. Men hvis sangen er god, så skal det nok kunne lade sig gøre. Det er mit motto. I byen går jeg for at være rocktrommeslager, og det er jeg jo nok også i bund og grund. Det er i hvert fald der, jeg er startet. Men jeg elsker alligevel at spille lavt på trommerne og er generelt meget åben for al slags musik.

De gange, jeg har hørt dig har du optrådt meget disciplineret, for bandet, helheden og meget musikalsk. Har du en idé om din approach, kan man sætte ord på den?

-Har jeg mon det? Godt spørgsmål. Jeg lytter jo helt vildt meget. Jeg tænker ikke. Er det nødvendigt kun at spille bord og stol i lang tid, så er det rigeligt. Og træffer man et skævt valg, så kan jeg finde på at holde ved og se, hvad der sker. Men jeg tænker som sagt ikke over det, men det har jeg jo nok gjort tidligere. Det er kommet meget af bare at lytte, feks til Steve Jordan som spiller med John Mayer. Han er et stort forbillede for mig. Hele det minimalistiske univers tiltaler mig, og der kan ligge dynamik mange steder i musikken, og hvis vi bare gør vores bag sættet, kan de andre få lov til at udfolde sig i en tryg ramme. Det handler om at have en god teknik, noget “range” og ellers er det musikforståelse.

Underviser du selv?

-Kun lidt, mest når folk spørger. Men jeg synes det er sjovt med de unge kons-studerende, der har brugt deres dispositionstimer sammen med mig. Det sjove er at vi ikke spiller så meget, vi snakker rigtigt meget musik og musikforståelse. Vi lytter feks på hvad de spiller på og analyserer deres spil. Det er meget spændende, især hvis der er et forløb som feks med Frederik Håkonssen. Det kører for ham nu, og jeg synes det er mega fedt at give opgaver videre til ham. Jeg ved at han løser det og har ja-hatten på hver gang.

Hvad motiverer dig i det daglige?

-Det er generelt musikken i sig selv, at være til stede, men også at se frem til jobs, det giver motivation. Bare det at kigge i kalenderen og se frem til jobbet om fredagen kan virkelig tænde mig.

Hvordan forbereder du dig til alle dine forskellige jobs?

-Jeg skriver aldrig noget ned til de faste gigs, heller ikke hvis der er lang pause mellem vores jobs. Men det gør jeg selvfølgelig, hvis der er tale om en afløsertjans. Jeg har virkelig en god formhukommelse. Og jeg synger meget kor, så hvis jeg kan synge sangen, kan jeg også spille den. Men hvis der er gået noget tid, kan jeg finde på at sætte pladen på, så jeg komme ind i en vibe. Det bliver mere en mental øvelse, og lige nu skal vi til at øve Jada op, så det er en god måde at skifte tangent på. Da jeg feks. havde Drop Inn tjansen, satte jeg altid John Mayer på om dagen. Det gav en super god vibe.

Du er vist også glad for elektronikken i musikken?

Ja, jeg bruger min Roland SPD flittigt, både med Anne Linnet og Jada. I dag kan man ikke have et seriøst trommejob i pop og rock uden at skulle have den med. Og jeg lærer noget nyt om den hver gang! Både til snare, triggede lilletrommer og underlige lyde. Men også til akkorder og klange som noget helt nyt. Det er sjovt! Det er en fed hybrid og nogle gange blander jeg en dyb lilletromme med en høj klang eller sætter distortion på tingene.

Hvordan med programmerede trommetracks, hvordan har du det med det?

-Jeg har prøvet en gang at skulle indspille trommer efter en demo. Der var jeg nødt til at sige: “det der kan ikke spilles, det er umuligt. Der er noget med stickingen, der ikke passer” og så måtte vi findeen anden vej. Men jeg synes generelt det er sjovere med triggere og SPD’en, så man selv spiller tingene, i stedet for at sidde og vente.

Hvordan har du det med turnelivet generelt?

-Jeg elsker det helt vildt meget! Både i Danmark og i udlandet. Jeg hygger mig og ser frem til alle turene. Man oplever altid noget, og hvis jeg kunne turnere hver dag, ville jeg gøre det. De fleste jeg kender, hader det, men jeg slapper bare af. Gearer helt ned når jeg kan sidde og kigge ud ad vinduet med høretelefoner på. Jeg mangler dog stadig sådan en busturné, der varer i tre måneder, det kunne jeg virkelig godt tænke mig at prøve. Ved godt at det ikke er alle, der har det sådan. Men jeg elsker virkelig at være på turné!

Hvilke værdier sætter du højt hos andre musikere?

-De samme som jeg selv har. Lad os få sangen til at fungere. Lyt! Vi er fælles om det. Så skal du nok få din solo. Lad os mødes her og få det til at fungere. På den måde får vi det godt, publikum får det godt og lydmanden smiler. Det er jo en teamsport. Især det her sideman-univers. Anne Linnet bruger udtrykket at det hele skal være mere “mature!” Man skal mene det, og jeg kan sagtens følge det. Det er lidt svært at forklare, men det er en indstilling.

Hvad er det fedeste ved at være musiker?

-Der følger mange fede oplevelser med. Jeg får lov til at spille mange forskellige genrer, der er stilistisk ret langt fra Aqua til Electric Guitars og så til Jada feks. Og så får jeg mulighed for at spille sammen med mine rigtig gode venner. Det er nogle mennesker, jeg sætter meget højt. Jeg tænker ikke så meget over kroner og øre, hvis jobbet lyder interessant. Det vigtige for mig er at spille god musik.

Jeg har desuden lært mig selv at blive god til at holde fri i en periode, to måneder feks, hvis jeg har haft travlt i længere tid. Og når jeg har holdt fri, kan jeg mærke at jeg nærmest spiller bedre. Det er vigtigt at restituere sig en gang imellem. Især i en branche, hvor det flyder med alkohol og fester.

Hvordan med fremtiden, kan du se dig selv spille musik fra nu af og til du ikke kan mere? Eller har du andre idéer til, hvordan du skal leve fremover?

-Jeg kommer helt sikkert til at spille musik til jeg dør, men jeg er begyndt at lave noget arbejde som tourmanager, hvilket jeg faktisk gør for Anne Linnet lige nu. Og det føles lidt som at spille musik, hvis man kigger på planlægningen og det med at være på forkant med tingene. Det handler også om at kunne sætte et godt hold sammen med de helt rigtige mennesker til jobbet. Det synes jeg er sjovt og meningsfuldt og det giver en ro, at jeg ved at der er styr på tingene. Heldigvis har jeg også mulighed for at spille med nogle af de yngre musikere, med Jada blandt andet, og de synes også at det er interessant at spille med en som mig. Så på den måde foregår der en udveksling på tværs af generationerne, og det er super vigtigt.

Hvilket grej spiller du på i øjeblikket?

Jeg har jo en aftale med Silverstar serien fra Tama, og de lyder utroligt godt. Og Zildjian på bækkenfronten. Det er ikke Tamas topserie, men jeg elsker at stemme mine trommer og får altid den fede lyd ud af dem. Jeg stemmer altid mit bundskind uhæmmet højt op på lilletrommen feks. Og så kan jeg gøre næsten hvad som helst med topskindet. Så har jeg fire gamle Slingerland sæt, men dem spiller jeg ikke på så tit, kun i studiet. Og feks på Drop Inn kan jeg finde på at bruge et gammelt Pearl sæt, jeg købte for 2000 kr, men det lyder fremragende. Jeg havde DW spons før, men importen røg til Tyskland og det blev lidt for avanceret derefter. Grunden til at jeg skiftede til Tama var at mit store forbillede Pat Torpey fra Mr Big spillede på dem, så det har altid været en drøm for mig at spille på lige det mærke. Det fede med Tama er at jeg feks kan få et SLP sæt til Anne Linnet turen og et blåt sæt til Aqua. Nogle gange er det det visuelle, der er i fokus, og sættene virker bare.

Her løb vi tør for kaffe og bånd, men tak til Morten Hellborn for en dejlig snak! Mvh Søren, Kadaboum.