Adam Winberg spiller i dag med Mathilde Falch, Julie Maria, Death Valley Sleepers, Lost Weekend og Syvende Søn samt en masse afløsertjanser af vidt forskellig karakter. Adam er uddannet på musikkonservatoriet i Odense og har indtil for nylig undervist på Odense Musikskole.
Kadaboums udsendte møder Adam Winberg hjemme hos ham selv i villaen i Brønshøj.
Med en god kop kaffe i kruset foran os, starter snakken om musikken, livet i al almindelighed og med trommerne som det indlysende omdrejningspunkt.
Hvorfor spiller du trommer?
Adam: Ved det egentlig ikke. Men det er jo det fedeste at lave. Det er sjovt, og jeg prøver faktisk på at fastholde idéen om at det skal være sjovt fremfor en levevej, selvom det jo er min
professsion. Og så er det jo fantastisk at være ude at spille; man kan give folk store oplevelser og samtidig lave lige det, man bedst kan lide.
Kan du huske, hvorfor du startede?
Ja. Min far spillede bas, især da jeg var yngre. Han havde et fusionsband, og nogle gange spillede de fusion i kælderen hos os. Det var lettere avantgardistisk. På et tidspunkt fik jeg mulighed for at spille med dem, og det var en kæmpe oplevelse.
Er der noget med at du har et specielt forhold til The Beatles?
Ja! Beatles hørte jeg allerede i børnehaveklassen. Kan tydeligt huske det. Det har altid været naturligt for mig at lytte til dem. Jeg fik overspillet Revolver pladen da jeg var 5-6 år gammel, husker især “Tomorrow never knows”. Og så er der Ringo’s beat i Ticket to Ride. Det er min arv.
Er der andre bands eller trommeslagere end Ringo, der har haft stor betydning for dig?
Ja, grunge kom jo frem i 1990’erne og de fleste bands dengang havde rigtig gode trommeslagere. Derudover kan jeg da nævne Led Zeppelins John Bonham og Mitch Mitchell fra Jimi Hendrix’ band.
Frank Zappa og Miles Davis havde jo også altid de fedeste folk med, så det har været de klassiske rock/ jazz/ fusionbands, der spillede den største rolle for mig.
Og nu er det sådan når man hører de kunstnere i dag, begynder man at høre funktionerne i musikken. Man genopdager musikken i 3D, og det er vildt fedt.
Hvordan opfatter du musikverdenen i dag kontra for 20-25 år siden?
Da vi var yngre, dvs før internettet, skulle man jo på musikbiblioteket for at få nogle nye input.
Generelt kan det siges at musik i dag er blevet noget, de fleste med en computer (eller en tlf. for den sags skyld) kan kaste sig over. Det er ikke længere et must at kunne spille et instrument, idet teknologien gør det muligt at “skabe” musik uden deciderede instrumentale færdigheder. Det gør at meget af nutidens popmusik kommer til at lyde strømlinet, ucharmerende og ufarligt. Desuden er det oftest en solist man lægger ører til. En solist som ofte har taget 50 takes på vokalen så produceren kan lave en “fejlfri” fremførelse. Førhen var det bands som havde stået i timevis i øvelokalet inden de gik i studiet og gjorde “deres” ting.
Jeg holder generelt af håndspillede plader, hvor fejl og mangler er med til at gøre musikken charmerende, farlig og intens på en helt anden måde, end hvis man ved et tryk på en mus kan få guitaren til at stemme helt perfekt.
Generelt er trommernes rolle i popmusikken blevet erstattet af samples og midilyd. Det er, i min optik, trist da jeg som lytter savner at høre et menneskeligt bud på, hvordan trommestemmen skal fremføres
Hvordan benytter du Kadaboum trommebogen?
Kadaboum er som trommebog et rigtig godt koncept. Det virker super godt med dødningehovederne, der giver små tips og idéer. Eleverne kan nemlig selv gå videre med opgaverne og på den måde gøre det til deres eget projekt.
Kadaboum er også rimelig logisk bygget op, hvilket bevirker at eleverne bliver dygtige nodelæsere.
Hele konceptet med QR-koderne er også bare super godt lavet. Godt med en grundbog, der fænger eleverne med lidt humor og at man trigger noget selvstændighed hos eleverne.
Kaffen er drukket og snakken bevæger sig derefter rundt i alle mulige afkroge, inden vi lister ned i Adams kælder og tjekker de nye Gretsch trommer ud, som han har fået i sponsorat. Det var en herlig dag!
Skrevet af Søren Jensen, 6.8.2018.